Boligbytte og fremleje

Boligbytte:
Som lejer i en almen bolig har du ret til at bytte din
bolig med en anden, som også bor til leje. Det gælder,
både hvis du ønsker at bytte med en lejer fra
din egen eller en anden almen boligorganisation
(herunder også en almen andelsboligforening) og
fra en privat ejendom. Derimod kan du ikke bytte
med ejere af en privat andelsbolig eller af en ejerbolig.
Boligorganisationen kan sætte sig imod bytningen:
• Hvis du har boet i din bolig i mindre end tre år•
Hvis bytningen betyder, at der kommer til at bo
flere end en person pr. beboelsesrum
• Eller hvis boligorganisationen i øvrigt har rimelig
grund til at modsætte sig den pågældende bytning
– for eksempel hvis den nye lejer skylder
boligorganisationen penge.

Fremleje:
Der er mulighed for at fremleje sin bolig, hvis følgende er
regler er opfyldt.

Hvis du skal udstationeres på længerevarende studieophold,
forretningsrejse eller lignende, har du
også mulighed for at fremleje hele lejligheden til
andre i op til to år. Ved denne form for fremleje
giver man adgang til en lejlighed ”uden om” ventelisten.
Derfor er der noget stramme regler for, hvornår
det er tilladt at fremleje hele sin lejlighed. Fx er
det ikke tilladt at fremleje sin lejlighed, hvis årsagen
er, at du har fundet en partner, som du gerne vil prøve
at flytte ind hos.
 
Du kan få mere at vide ved at trykke her.